Søg
Close this search box.

Læder

Vi vil gerne hjælpe dig med at træffe det rigtige valg, når du skal vælge læder til dine nye møbler. I denne guide vejleder vi dig i vores forskellige typer læder, så du bliver klogere på de læderkvaliteter vi tilbyder.

Læder er lavet af garvede huder fra kvæg. På mennesker afspejler vores hud det liv, vi lever. Små ar og rynker fortæller historien om, hvem vi er, og ikke to af os er ens. Det samme gælder for læder. Ikke alle huder er lige tykke eller lige elastiske. Det resulterer i små forskelle i farve og struktur, der gør hvert møbel unikt.

Variationer i læderets udseende er ikke fejl, men derimod naturlige egenskaber, der kendetegner ægte læder.

Husk farvegengivelserne er kun vejledende og kan variere afhængig af din skærm. Vi anbefaler, at du opsøger en forhandler, så du kan se og føle stoffet i virkeligheden, inden du træffer dit valg.

Bemærk venligst, at læder er et sart materiale. Læder tåler ikke stød mod f.eks. bordplader, fald eller ridser.

Davosnaturlig & fløjlsblød

Bent Hansen leather

Du skal vælge Davos læder, hvis…

  • Du ønsker et sofistikeret og naturligt look, med alt hvad det indebære af rustikke karaktertræk som hudfolder, fedtstriber og synlige helede ar efter små rifter og insektbid
  • Du ønsker en fløjlsblød kvalitet med optimal komfort
  • Du er indstillet på, at hver stol er unik og ikke to stole er ens
  • Du sætter pris på smuk patina

Davos er vores mest naturlige læder. Læderet har et fløjlsagtigt touch og et mat look kombineret med hudens naturlige egenskaber som hudfolder, fedtstriber og synlige helede ar efter små rifter og insektbid. Disse egenskaber giver Davos sin unikke, rå og sofistikerede charme.

Davos ældes med ynde. Over tid vil patina opstå, og læderet vil blive glattere og mere glansfuldt som resultat af brug og udsættelse for dagslys. Nuanceforskelle i farve og struktur samt små sorte mærker efter forarbejdningen af huden kan forekomme.

Davos har kun fået en ganske let overfladebehandling med naturligt voks af organiske råmaterialer, så hudens små hårsække står stadig åbne. Læderet kan derfor ånde, hvilket gør det blødt og smidigt og utroligt lækket at røre ved og sidde på.

DETALJER: Anilinlæder af europæiske råhuder. Kromfri garvning. Gennemfarvet. Full grain (åbne hårsække). Produceret uden AZO-farver. Overfladebehandlet med bio-voks. Tykkelse: 1.1 – 1.3 mm. Batch til batch nuanceforskelle i farve og struktur samt bittesmå sorte mærker efter forarbejdningen af huden kan forekomme.

VEDLIGEHOLD: Beskyt mod direkte sollys, stærk varme og skarpe genstande. Støvsug kun med en blød børste. Påfør ikke læderfedt.

RENGØRING: Denne læderkvalitet er ekstremt delikat. Undgå brug af sæbe eller vand. Undgå kemiske produkter, læderrengøringsmidler eller husholdningsprodukter.

Adrian – smooth elegance

Adrian leather primum lounge

Du skal vælge Adrian læder, hvis…

  • Du ønsker et elegant look med naturlige karaktertræk som hudfolder, fedtstriber og synlige helede ar efter små rifter og insektbid
  • Du ønsker en glat og blød kvalitet med optimal komfort
  • Du er indstillet på, at hver stol er unik og ikke to stole er ens
  • Du sætter pris på smuk patina

Adrian læder smyger sig omkring møblet og tilfører det et elegant udtryk. Denne læderkvalitet demonstrerer alle de naturlige egenskaber ved en dyrehud, såsom hudfolder, fedtstriber og synlige helede ar efter små rifter og insektbid.

Adrian læder er åndbart, fordi det kun har fået en ganske let overfladebehandling. Dette giver polstringen et blødt strejf og unik komfort.

DETALJER: Anilinlæder af europæiske råhuder. Kromgarvning. Gennemfarvet. Full grain (åbne hårsække). Mikropigmentering for at mindske farveskygger. Tykkelse: 1.0 – 1.2 mm.

VEDLIGEHOLD: Beskyt mod direkte sollys, stærk varme og skarpe genstande. Støvsug kun med en blød børste. Rengør kun læderet, hvis det er absolut nødvendigt.

RENGØRING: Undgå kemiske produkter, læderrens og husholdningsprodukter. Vi anbefaler en opløsning af kogt vand og milde, naturlige sæbespåner:

  1. Pisk sæbespåner i det varme vand. ½ deciliter sæbespåner til 1 liter vand.
  2. Når vandet har stuetemperatur, smøres skummet ud over hele møblet med en blød klud. Læderet må ikke gennemvædes, så brug kun skummet.
  3. Når møblet er tørt, kan læderet poleres med en blød, ufarvet bomuldsklud.

Zenso 2Tidløs og holdbar

Primum Chair leather zenso 2 207

Du skal vælge Zenso 2 læder, hvis…

  • Du ønsker en overflade, der er blød og samtidig slidstærk nok til at modstå slitage i offentlige miljøer
  • Du ønsker god komfort
  • Du kan lide et naturligt præg uden patina

Zenso 2 læder er en blød og smidig læderkvalitet med et semi-mat udtryk, der giver møblet et tidløst look.

Denne læderkvalitet er blevet behandlet med en beskyttende overfladefinish, der gør læderet smudsafvisende, slidstærkt og let at holde rent. Overfladebehandlingen forhindrer læderet i at opbygge patina, men læderets naturlige præg er bevaret.

Zenso 2 er yderst velegnet til møbler, der udsættes for kraftig slitage i private hjem eller offentlige miljøer.

DETALJER: Semi-anilinlæder af Brasilianske råhuder. Kromgarvning. Gennemfarvet. Half grain. Pigmenteret og beskyttende coating. Slidstærk. Smudsafvisende. Tykkelse: 1.2 – 1.4 mm.

VEDLIGEHOLD: Beskyt mod direkte sollys, stærk varme og skarpe genstande. Støvsug kun med en blød børste. Rengør kun læderet, hvis det er absolut nødvendigt.

RENGØRING: Undgå kemiske produkter, læderrens og husholdningsprodukter. Vi anbefaler en opløsning af kogt vand og milde, naturlige sæbespåner:

  1. Pisk sæbespåner i det varme vand. ½ deciliter sæbespåner til 1 liter vand.
  2. Når vandet har stuetemperatur, smøres skummet ud over hele møblet med en blød klud. Læderet må ikke gennemvædes, så brug kun skummet.
  3. Når møblet er tørt, kan læderet poleres med en blød, ufarvet bomuldsklud.

Ranchero – en eksklusiv og naturlig

Ranchero leather

Du skal vælge Ranchero læder, hvis…

  • Du ønsker et eksklusivt og naturligt look, med alt hvad det indebære af rustikke karaktertræk som hudfolder, fedtstriber og synlige helede ar efter små rifter og insektbid
  • Du ønsker en blød kvalitet med optimal komfort
  • Du er indstillet på, at hver stol er unik og ikke to stole er ens
  • Du sætter pris på smuk patina

Ranchero er en naturlig og eksklusiv læderkvalitet af førsteklasses råhuder fra Sydtyskland. Denne læderkvalitet demonstrerer alle de naturlige egenskaber ved en dyrehud, såsom hudfolder, fedtstriber og synlige helede ar efter små rifter og insektbid.

Ranchero ældes med ynde. Over tid vil patina opstå, og læderet vil blive glattere som resultat af brug og udsættelse for dagslys. Nuanceforskelle i farve og struktur kan forekomme.

Ranchero har fået en let imprægnering for at forebygge pletter, men hudens små hårsække står stadig åbne. Læderet kan derfor ånde, hvilket gør det blødt og smidigt og utrolig lækket at røre ved og sidde på.

DETALJER: Anilinlæder af sydtyske råhuder. Økologisk mineralgarvning. Gennemfarvet. Full grain (åbne hårsække). Pletforebyggende imprægnering. Blauer Engel-certificeret. Tykkelse: 0.9 – 1.1 mm. Batch til batch nuanceforskelle i farve og struktur kan forekomme.

VEDLIGEHOLD: Beskyt mod direkte sollys, stærk varme og skarpe genstande. Støv læderet af regelmæssigt med en tør støvklud og støvsug kun med en blød børste. Påfør eventuelt anilincreme for at forebygge pletter og holde læderet blødt og glat. Test altid på et skjult område, inden cremen påføres hele møblet.

RENGØRING: Våndopløselige pletter fugtes ganske let og suges op med køkkenrulle. Benyt eventuelt en hårtørrer for at undgå vandmærker. Test altid rengøring på et skjult område.

Lad altid læderet tørre helt, inden du tager det i brug. Fugtigt læder kan smitte af på tøj og lyse overflader.

Giv dig ikke i kast med vanskelige pletter som rødvin eller blæk, før du har søgt vejledning hos læderproducenten. Henvend dig i butikken, hvor du har købt dit møbel, og bed dem kontakte producenten for korrekt rådgivning.

Grundlæggende – kun til sædehynder

Basic cushion leather

Du skal vælge Basic læder, hvis…

  • Du ønsker en prisbillig læderkvalitet
  • Du ønsker en ensartet overfladestruktur uden hudens naturlige kendetegn
  • Det er vigtigere, at læderet er slidstærkt og let at holde rent, end at det er blødt at røre ved og sidde på

Basic er et korrigeret læder, der er velegnet til både private og offentlige miljøer. Basic er blevet behandlet med en kraftig overfladefinish, der gør læderet ekstremt holdbart.

Læderet har en jævn overfladestruktur med et ensartet udseende. Basic læder fås kun til sædehynder og vendbare hynder, ikke til stole, lænestole eller sofaer.

DETALJER: Korrigeret læder af oversøiske råhuder. Kromgarvning. Gennemfarvet. Yderst slidstærkt. Smudsafvisende. Nem vedligeholdelse. Tykkelse: 0.8 – 1.1 mm.

VEDLIGEHOLD: Beskyt mod direkte sollys, stærk varme og skarpe genstande. Støvsug kun med en blød børste.

RENGØRING: Undgå kemiske produkter, læderrens og husholdningsprodukter. Læderet må ikke gennemvædes, så brug kun skummet. Tør læderet af med en ren, fugtig klud. Lad altid læderet tørre helt, inden du tager det i brug. Fugtigt læder kan smitte af på tøj og lyse overflader.