Følgende vilkår og betingelser gælder for alle leverancer fra benthansen.net. Betingelserne gælder i det tilfælde, hvor der ikke er indgået andre skriftlige aftaler mellem køber og benthansen.net.
I øjeblikket sælger vi kun til Danmark og Sverige, men vi arbejder løbende på at udvide til andre lande inden for Europa.
Når du har lagt en ordre hos benthansen.net, modtager du en ordrebekræftelse på e-mail, hvorefter din ordre vil blive behandlet og sendt. Pengene vil blive trukket fra din bankkonto, når ordren er afsendt.
Alle priser vist på benthansen.net er i danske kroner (DKK) inklusiv moms.
Følgende betalingsmuligheder accepteres, når du handler på benthansen.net:
- Dankort
- Mobilepay
- Visa
- Mastercard
Der opkræves ingen betalingsgebyrer af Bent Hansen.
Produkter købt på benthansen.net kan kun leveres til Danmark og Sverige. Vi leverer ikke til Grønland eller Færøerne. Leveringsmetode vil blive vist ved checkout. Lagervarer afsendes indenfor 2 hverdage efter bestilling, medmindre andet er angivet på produktsiden. Vi sender din pakke med GLS til enten pakkeshop, erhvervsadresse eller privatadresse og vil normalt tage 1-3 hverdage.
Benthansen.net giver dig ret til at annullere din ordre uden nogen grund inden for 14 dage – gældende fra den dag du modtager varen. Hvis du fortryder dit køb, skal vi have besked inden for 14 dage.
Retten til at fortryde et køb kan kun udnyttes, hvis varerne returneres i samme stand som modtaget. Dette gælder både varen såvel som emballage. Vi tilbyder gratis retur på alle ordrer inden for Danmark og Sverige ved brug af GLS. Hvis du ønsker at returnere din vare med en anden kurer, er du selv ansvarlig for de omkostninger, der er forbundet med forsendelsen.
Hvis du fortryder dit køb og ønsker at gøre brug af din fortrydelse, bedes du give os besked ved at sende en e-mail til: info@benthansen.net
Bemærk venligst, at du ikke kan fortryde dit køb ved at nægte at modtage varen, eller ved at undlade at afhente din pakke.
Når vi har modtaget returvaren på vores lager, og tilbagebetalingen er behandlet (5-7 hverdage), refunderer vi dig fuldt ud. Hvis produktet ser ud til at have været brugt eller fremstår i dårligere stand, kan vi ikke garantere at refundere det fulde beløb. Pengene bliver automatisk sendt retur via den betalingsmåde, der blev brugt ved købet. Bemærk venligst, at det kan tage omkring 2 uger fra vi refunderer dig, til pengene står på din bankkonto.
Hvis din vare er beskadiget eller har en produktionsfejl, har du altid ret til at gøre reklamation gældende inden for 24 måneder fra den dag, du modtog varen. Reklamationen dækker ikke almindelig slitage m.v. Kontakt os:
e-mail: info@benthansen.net eller
telefon: +45 98 13 31 71
En 2-årig garantiperiode starter, så snart du modtager dine varer. Hvis produktet viser sig at være defekt (materialer og udførelse), er du berettiget til at klage. Hvis din reklamation bliver godkendt, vil Bent Hansen reparere, erstatte, reducere prisen eller give dig en refusion. Slitage og skader på produktet er ikke dækket af denne garanti. Reklamationen skal indberettes uden unødig forsinkelse til Bent Hansen efter opdagelse af en fejl, ellers kan du miste din ret til garantien.
Enhver tvist, der opstår mellem kunde og Bent Hansen, vil blive afgjort i overensstemmelse med dansk lovgivning.