Søg
Close this search box.

Aluminium

Aluminium er et støbt element, hvor mindre forskelle i tykkelse, højde og bredde kan forekomme. På alle aluminiumsdele, godkender Bent Hansen tolerancer på 3 millimeter. Derudover kan det forekomme, at visse bevægelige aluminiumsdele kan afgive lyd ved brug. Aluminium er et slidstærkt materiale, men ved udsættelse for stød eller slag mod produktet, kan permanente ridser eller buler forekomme.

Strukturlakeret aluminium

Strukturlak tilføjer en finkornet finish til overfladen. Brugsspor såsom ridser er derfor også mindre synlige på denne overflade grundet strukturen i lakken.

Rengøring: Overflader med strukturlak aftørres med en fugtig klud opvredet i varmt vand evt. tilsat et mildt rengøringsmiddel. Tør efter med en tør klud, så du undgår kalkpletter.

Særlige forbehold: Vær særlig opmærksom på ikke at bruge opløsningsmidler, skarpe genstande eller slibende rengøringsmidler, da dette kan ødelægge lakken.

Poleret aluminium

Poleret aluminium har, som navnet indikerer, en glansfuld og reflekterende finish.

Daglig rengøring: Aluminiumsoverflader aftørres med en fugtig klud opvredet i varmt vand evt. tilsat et mildt rengøringsmiddel. Tør efter med en tør klud, så du undgår striber og kalkpletter.

Grundig rengøring: Ved grundigere rengøring, kan du rengøre aluminium med almindelig husholdningssprit. Vask efter med en opvredet klud og tør efter.

Særlige forbehold: Vær særlig opmærksom på ikke at bruge opløsningsmidler, skarpe genstande eller slibende rengøringsmidler, da disse kan ridse aluminiumsoverfladen.