Produkter

  • Kategorier

  • Hynde til HAY AAC22

     

    Hynder til HAY AAC22 – Komfort og stil til din About A Chair

    Stolen About A Chair AAC22 fra HAY er kendt for sit enkle formsprog, høje funktionalitet og moderne udtryk. Den er populær i både private hjem og erhvervsmiljøer – fra spiseborde og mødelokaler til caféer og kreative kontorer. Men selv en designklassiker kan have gavn af lidt ekstra komfort. En hynde til HAY AAC22 gør en allerede flot stol endnu bedre at sidde i.

    Skræddersyede hynder til HAY stole

    Vores hynder til HAY stole er specialdesignet til at passe præcist til AAC22-modellen. Det betyder, at hynden følger stolens sæde og buede form, så den ligger stabilt og ser naturlig ud. Den rette pasform sikrer, at du bevarer stolens æstetik samtidig med, at du tilføjer komfort og varme.

    3 fordele ved at tilføje en hynde til HAY AAC22:

    • Mere komfort i hverdagen: Især ved længere brug – fx under middage eller møder – gør en polstret hynde til HAY stol en stor forskel.
    • Beskytter sædet: Hynden skåner stolen mod slid, ridser og pletter – særligt ved hyppig brug eller i miljøer med mange brugere.
    • Tilfører personlig stil: Vælg mellem læder, stof og flere farver – fra klassisk sort og grå til varme toner som cognac.

    Materialer, farver og vedligehold

    Vi tilbyder både læder- og stofhynder til HAY AAC22, og du kan vælge mellem forskellige tykkelser alt efter behov. Vores standardtykkelse er 8 mm, men ønsker du lidt ekstra polstring kan du vælge 17 mm. Vi tilbyder hynder i forskellige læderkvaliteter. Nogle er slidstærke og nemme at holde rene. Andre er bløde og patinerer flot over tid, mens stofvarianterne giver dig alle farver i verden at vælge imellem.

    Her på webshoppen tilbyder vi vores to mest solgte varianter. 8 mm tykke hynder med skridsikker bagside betrukket med slidstærkt Basic læder i to farver: sort og cognac.

    Ønsker du dine hynder til HAY AAC22 i et andet materiale eller en anden tykkelse – kontakt os for tilbud.

    Til daglig vedligeholdelse anbefaler vi, at du støvsuger hynden med en blød børste og undgår skarpe genstande og direkte sollys. Læderhynder tørres af med en fugtig klud uden brug af kemiske rengøringsmidler. Husk at lade hynderne tørre helt, inden du lægger dem tilbage på stolen, da vådt læder kan smitte af på tøj og møbler.

    Du kan læse mere om vedligehold af vores forskellige typer af læder her.

    En lille ændring med stor effekt

    En hynde til HAY AAC22 er en diskret opgradering, der forbedrer stolens komfort. Uanset om du ønsker én enkelt hynde eller skal bruge flere hynder til HAY stole, finder du hos os et udvalg, der kombinerer funktion, kvalitet og design.